Velkommen til Hjørnholm Pil !

Dette år har været, og er stadig, præget af coronasituationen. Jeg følte at alt blev aflyst – alle mine kurser i ind- og udland, samt Landsskuet m.m. var enten aflyst eller udsat på ubestemt tid. Jeg er i gang igen, men er ikke i samme omfang ude af huset som tidligere. Jeg fletter flittigt på mit værksted, og har nogle få kurser indimellem.

Arbejdet med forberedelse af Baskets4life-udstillingen Sværm i Rundetårn har taget meget tid i år – og derfor er det en fantastisk glæde for os alle i gruppen at udstillingen i den grad levede op til vore forventninger. Du kan se udstillingen i Rundetaarn indtil 3.januar 2021 – og du kan få et indtryk af hvor flot det er her:

Nu er det så ved at være tid til at høste og sortere dette års pil. Høsten ser lovende ud og jeg går egentligt og glæder mig til at komme i gang, selvom det er hårdt arbejde hvert år.
Nedenfor kan du se en film af hvordan høsten foregår her på gården.
Det meste af min flettepil bliver høstet på denne måde, men jeg høster også en del i hånden – til ringe og de meget små pil.